Og så blev det mandag igen. Ugerne og især weekenderne flyver afsted lige for tiden, hvilket jo egentligt er meget rart, for jo hurtigere tiden går, jo tættere kommer vi på en dag at kunne flytte ind i vores hus 😉

16117728_10154932349927302_298312129_nHele weekenden har vi kunne kigge op i den smukkeste blå himmel.

Denne weekend blev brugt på at arbejde ude på grunden – ligesom alle de andre weekender de sidste mange måneder. Heldigvis havde vi det smukkeste vintervejr, så tiltrods for frostvejr og sne har solens stråler holdt os varme derude.
Når vejret er, som det er lige nu, glemmer man helt alt rodet rundt omkring, haven der er fyldt med mudder og store huller fra de træer, vi har hevet op og hvor grimt det gamle hus ser ud. Der er, hvis vi selv skal sige det, virkelig smukt derude på vores perle.

16112050_10154932349987302_1032297773_nFast ritual hver weekend, er picnickurv og frokost i det fri.
Man mister lidt appetitten, når man spiser inde i huset. Især dem (Pernille & Bjørn) der havde æren af, at hive gulvtæpper af!

I denne weekend fik vi fjernet det gamle drivhus, der tidligere var gemt helt væk i træer. Det stod i vejen for det nye hus, så derfor måtte vi fjerne det, inden vi kan gå i gang med det nye byggeri. Vi havde egentligt håbet, at skelettet var i en så fin stand, at vi kunne bruge det til vores kommende orangeri. Desværre var selv jernskelettet alt for ødelagt, så det er nu røget til den store bunke med jern, som en jernhandler på et tidspunkt skal opkøbe. Det betyder endnu et byggeprojekt til Lars, for Jeannette er jo blevet lovet et orangeri – noget som vi andre selvfølgelig også gerne vil have! Men mon ikke han har det fint med det, Lars har det jo med gerne at ville have noget at give sig til 🙂

IMG_3057IMG_306616128703_10154932350027302_355451571_nOg wupti, så blev der pludseligt plads til Pernille og Bjørns længe.

I drivhuset var de en stor vinstok. Den var desværre helt død, så den blev smidt på bålet, sammen med alt det andet træ, som vi fældede i sidste weekend. Så både lørdag og søndag var der bål hele dagen. Søndag var det kun Bjørn, Jeannette og Lars der var ude og arbejde, da Pernille skulle læse til eksamen. Men de var næsten ikke til at stoppe, fordi de fik så godt gang i bålet, så de kørte først derude fra kl. 17.

16117729_10154932349967302_2081480371_n

16117252_10154932349872302_1976811752_n

Det er vidst også ved at være på tide, at I bliver præsenteret for vores nye husdyr – som i flere husdyr 😉 Byd velkommen til Gråmis og hans slæng – vores syv katte!
De fulgte allesammen med, da vi overtog huset, og faktisk var der elleve katte i starten. Desværre går naturen sin gang, når man sådan har “vild”-katte. Så i den første uge mistede vi tre killinger og en missemor. Tilgengæld har vi nu den hårde kerne tilbage, bestående af vores hankat Gråmis, som er utroligt kælen og meget glad for os, de to kattekillinger som vi kalder for den lille sorte og den lille stribede, killingerne er, ligesom Gråmis, efterhånden blevet meget glade for os, selvom det har krævet en del tilvending. Og så er der de fire hunkatte, de to spraglede mormissere, den brune mormis og den meget sky rødemis. Grunden til, at vi kun har givet Gråmis et navn er, at tre af de katte vi mistede havde vi givet navne, så det betyder åbenbart uheld for os 😉

16117656_10154932400547302_1712274998_n 16118102_10154932400962302_524539959_n

Kattene bor i dag nede ved marken, i det gamle grisehus. Indtil da har de boet på loftet af huset, men det går jo ikke når det skal rives ned. Heldigvis har de allesammen taget godt imod deres nye hus. Vi vil jo gerne beholde dem, da de holder mus og rotter væk! Så hvis nogen af jer på et tidspunkt skal have en kattekilling, så giv os et kald, med alle de missemødre får vi nok flere kattekillinger, end hvad vi selv kan holde! 🙂

/Pernille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *