15910058_10154898060282302_1236545451_n

Huset i Morud er solgt, det tog ikke mere end 21 dage, faktisk endda til en af Bjørns gamle gymnasiekammerater! Og lejligheden i Odense opsagt. Det betyder at Bjørn og Pernille skal være ude d. 15. februar, og Jeannette og Lars skal være ude d. 1. marts. Men det nye hus, det er jo ikke færdigt, der er faktisk slet ikke så meget som et støbt fundament endnu. Derfor skal vi alle fire bo i en midlertidig bolig frem til september/oktober, hvor vi forhåbentligt (syv-ni-tretten og bank-under-bordet) kan flytte ind i vores nye hjem. Indtil da skal vi bo i et hus i Tommerup, som minder meget om huset i Morud. Det bliver når alt kommer til alt, nok bare et sted hvor vi skal spise, sove og gå i bad, da vi om nogle måneder nok skal bruge al vores fritid på at bygge det der hus.
Det giver noget ro i maven, at vide at (især) Jeannette og Lars ikke er hjemløse lige om lidt, da Bjørn og Pernille jo bare kunne vente med, at sige deres lejlighed op. Hele meningen med, at vi allerede flytter sammen i en midlertidig bolig er, at vi kan spare en masse penge på ikke at have to huslejer. Penge vi kan bruge på huset, får, høns, indhegning, nedsivningsanlæg og hvad vi nu ellers finder på 🙂

Det bliver virkelig spændende, om halvanden måned går vores nye måde at bo på i gang! 😉

/Pernille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *