Sådan et nedrivningsfirma arbejder godt nok hurtigt! Huset er væk, det var det onsdag eftermiddag. Nu ligger der kun gamle mursten og en fundament tilbage. De gamle mursten skal vi genbruge. Vi knuser dem og bruger dem til at stabilisere vores vej, så den er klar til endnu flere tunge maskiner det næste halve års tid. I dag (fredag) eller i morgen kommer nedriveren og flytte murstenene og river fundamentet op. Og så er vi ellers klar til på tirsdag, hvor der bliver lavet jordbundsundersøgelser. Dem skulle vi gerne få svar på i løbet af en uges tid, da der allerede findes geotekniske undersøgelser for området, som viser at jorden generel er god til at bygge på i området. Så det håber vi gør sig gældende på vores grund også 😉 Når vi har svar på jordbundsundersøgelserne er vi klar til at få afsat huset af en landinspektør, og så skal der støbes fundament. Senest 6. juni skal Trelleborg gerne i gang med byggeriet. Så vi vil helst ikke have nogle grimme overraskelser den næste måneds tid – tak! 🙂
Her er der lidt flere nedrivningsbilleder til de af jer, der synes det er ligeså sjovt at se på, som vi gør 😉
Nedrivningsdag 2:
Nedrivningsdag 3:
Pludseligt kan man se marken fra enden af vores grund. Det har man ikke tidligere kunne pga. det gamle hus.
Nu vil vi nyde en weekend, som for første gang i mere end et halvt år ikke behøver at stå på praktisk arbejde. Så må vi se, om vi kan holde os i ro 😉
God weekend til jer allesammen!
/Pernille