Velkommen til Under samme tag,

Her vil I, familie, venner og andre interesserede, kunne følge vores nye store livsprojekt i form af vores familiebofællesskab.
I et par år har vi snakket og drømt om muligheden for, at skabe et fælleshjem, hvor vi kan bo sammen flere generationer. I foråret gik jagten derfor ind på det rigtige sted, og som mange allerede ved, købte vi i august en stor grund på 2 hektar på Vestfyn. Der står et gammelt hus fra 1827, som er i meget dårlig stand, det skal derfor rives ned, så vi kan bygge vores kommende hjem.

Vi glæder os til, at dele vores rejse med jer herinde.

Kærlige hilsner
Jeannette & Lars
Pernille & Bjørn

2 Comments on Velkommen

  1. Hej,

    Jeg synes det er et fantastisk spændende projekt I er gået i gang med! Jeg faldt tilfældigt over bloggen da jeg var ved at google lidt om grønt byggeri og 0-energi huse. Jeg må sige at der er virkelig mange interessante vinkler og muligheder i jeres projekt. Det er ikke svært selv at drømme om noget lignende. Man kan godt undre sig over at vores samfund på kun omkring 100 år har ændret sig fra en storfamilie til enkeltfamilie til singleliv i stort omfang. Det er en udvikling der gør flere og flere mennesker ensomme. De sociale medier bliver aldrig en erstatning for menneskelig kontakt. Så længe mennesket har eksisteret på denne jord har storfamilien været grundstenen i vores liv. Her finder man tryghed, accept og stærke familiebånd. Det bliver virkelig spænde at følge med på sidelinjen, og jeg ønsker jer alt held og lykke i arbejdet med at gøre jeres drøm til virkelighed.

    • Hej Jacob,

      Tak for din kommentar! Dejligt at du synes det er et spændende projekt, vi er i gang med. Du er mere end velkommen til at følge med 🙂 Vi håber også, at vi med vores blog kan inspirere andre til, at tage det store skridt det er, at bo sammen flere generationer. Der er simpelthen så mange fordele ved det – flere end ulemper, hvis du spørger os.

      Mange hilsner og god dag til dig,
      Pernille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *