Kategori: Hus

Tålmodighed er en dyd

Tålmodighed, det skal man i hvert fald have en stor pose fyldt op med, når man kaster sig ud i sådan her et projekt.
Man river (jo) ikke bare et hus ned sådan fra den ene dag til den anden. Det skal man søge tilladelse om at gøre ved kommunen, en nedrivningstilladelse. Og man bygger heller ikke bare et hus fra den ene dag til den anden. Det skal man både søge finansieringsgaranti og byggetilladelse til, før man kan gå i gang. Og man kan ikke sende ansøgning om nedrivnings- og byggetilladelse afsted, ikke før man har fået finansieringsgarantien, hvilket er der, hvor vi står lige nu.

15749008_10154874563572302_262874609_oNæste år er det vores hus man kan se her. Forhåbentligt kan vi holde juleaften her!

De fleste ved, at det kan være svært, at få lov til at låne til noget i udkantsdanmark. Og ja, vi har jo købt et landsted i udkantsdanmark. Vi havde dog ikke forestillet os, at det skulle betyder så meget for os, da vi jo har fine og sunde økonomier, men vi er blevet klogere. Lige nu er vi i gang med at skære i projektet, så vi kan komme ned på den vurdering, realkreditinstituttet har givet hele vores projekt. Desværre er der indenfor det sidste år vedtaget en lov, der betyder, at realkreditinstitutterne skal lave deres vurdering, både af nybyggeri og almindeligt salg af huse, ud fra en gensalgsværdi. Det betyder, at de skal vurdere salget/projektet ud fra hvad der ellers er solgt i området. I det område hvor vi har købt, er det ikke fordi det er de mest dyre huse, der er blevet solgt det sidste halve år, hvilket jo så desværre går ind og påvirker vores vurdering på projektet. Så vi får ikke en garage fra starten af, og vi får et lidt mindre hus, færre badeværelser, et billigere køkken osv. Heldigvis er det jo hele måden at bo på, der i det her projekt er det allervigtigste, huset er bare en ramme, vi skal bo i. Det positive ved det hele er, at vi ikke komme til at sidde vanvittigt stramt i det rent økonomisk. Det gør det muligt for os, at spare en masse penge sammen, så vi løbende kan tilføje de ting, vi ikke får til at starte med, det jo sådan set okay 🙂

15749079_10154874563537302_1340544782_oThuja”væggen” er væk og har åbnet op til en smuk udsigt (og plads til garagen, når den skal bygges)

Så lige nu venter vi i tålmodighed. Vi håber at nytåret bliver skudt ind på bedste vis, med finansieringsgarantien i hus, så vi i slut januar eller start februar kan få revet det gamle hus ned.
Og nu skal I selvfølgelig ikke tro, at vi ikke har noget at lave 😉 Vi fortsætter selvfølgelig med at fælde træer og rive rødder op. Traktoren tjente vidst sig selv ind 2. juledag.

15785115_10154874563627302_1387016257_o

Anden juledag blev brugt på at rive endnu flere rødder op. Her er det det måske 100 år gamle pæretræ, der må lade livet.

Vi ønsker jer allesammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
2017 bliver et vildt år, som vi er mere end klar til.

/Pernille.

Hvad skal vi bygge?

15502933_10154820318027302_946104904_oFør billede fra søndag d. 11.12.2016. De sidste thujabuske har ladet livet, og den allé vi ellers forelskede os i, er nu kun en halv allé. Til gengæld kan alle de stor maskiner komme til, når de i det nye år skal leverer varer til det nye hus. Man begynder for alvor at kunne forestille sig, hvordan det bliver herude, når de gamle hus er væk og det er vores nye, vi kan se i stedet. Og angående alléen, så planter vi nye træer og buske, når vi er færdige med byggearbejdet.

Vi skal bygge et Trelleborg hus ( http://trelleborg.dk/ ), et træhus. Vi var faktisk ikke særlig lang tid om at beslutte, at det skulle være et træhus. Både fordi træhuse har en forholdsvis billig kvadratmeter pris, men også fordi vi synes, at det rent æstetisk vil passe flot ind på en naturgrund. Allerede inden vi fandt den helt rigtige grund, for ja vi var ude og kigge på rigtig mange grunde rundt på Fyn, havde vi første møde med Trelleborg og var ude og se tre udstillingshuse, så de har været med inde over processen mere eller mindre fra starten af.

Vi bygger et hus i samme form som en trelænget gård. I midterlængen kommer vi til at have et kæmpe stort køkken-alrum med loft til kip og vinduer til to sider, ud til haven og søen på den ene side og terrassen og marken på den anden side. Det bliver vores fællesrum, men også Bjørn og Pernilles køkken. Det var fra starten vigtigt for os alle, at vi fik et stort rum ala Jeannette og Lars’ køkken-alrum i Morud, hvor vi kan være samlet hele den store familie, både til familiemiddage, fødselsdage og julefrokoster. Og så ville vi gerne have noget der var fælles, når nu vi skal leve et fælles liv derude. Fra hver ende af køkken-alrummet kan man gå ind i de to boliger, den ene bolig er Jeannette og Lars’, den anden er Pernille og Bjørns. Vi er stadig igang med at få lavet de allersidste justeringer på plantegningen, men så snart de er færdige, skal I nok få lov til at se dem herinde 😉 I de to boliger kommer der til at være soveværelser, gæsteværelse, børneværelser, stuer, bryggers og badeværelser, og så kommer der til at være et grovkøkken i bryggerset til Jeannette og Lars, hvis der er dage hvor vi ikke gider at spise sammen. Det er nemlig mindst ligeså vigtigt for os, at vi kan have vores eget private liv derude, som vi kan have et fællesliv.

Selve huset bliver et 0-energi hus, med et meget lav energiforbrug. Vi har fra starten vidst, at vi ville bygge et så energivenligt hus som muligt. Udover huset bliver et 0-energi hus, får vi også solceller og jordvarme. Noget teknisk, som Bjørn og Lars går meget op i og derfor har meget mere styr på end jeg har 🙂

15491654_10154820317952302_2070507793_oUdsigt fra vores kommende køkken-alrum og børneværelserne hos Pernille og Bjørns bolig. Vi kommer til at kunne kigge udover hele vores grund fra køkkenvinduet. Det bliver virkelig en fantastisk udsigt.  15387389_10154820318087302_2070355524_oEfter billede fra d. 11.12.2016. Med stor hjælp fra Bjørns far Søren, fik vi fældet de sidste træer tæt på huset. Nu skal der bare rives rødder op mellem jul og nytår. Og så skal huset, hvis alt går som håbet, rives ned i januar.

 

/Pernille.