Måned: januar 2017

På besøg hos advokaten

img_2941
Når man sådan flytter sammen flere generation, er det en rigtig god idé, at have en advokat med inde over de praktiske ting. Derfor var vi i september til et møde med en advokat, med stor erfaring indenfor det at bo sammen på den måde, som vi skal.
Det var godt nok et hårdt møde, hvor vi blev stillet en masse hårde spørgsmål. Fordi Jeannette og Lars er de ældste, har det været meget logisk at tænke, hvad nu hvis/når de dør? Hvordan skal Pernille og Bjørn kunne blive boende i huset alene. Det havde vi allerede selv tænkt en masse løsninger på. Men hvad advokaten fik os til at tænke over, var spørgsmål som: Hvad hvis Pernille dør, og Bjørn, Lars og Jeannette (+ kommende børn) er tilbage. Hvad skal der så ske? Og hvad skal der ske, hvis Pernille ikke er her mere og Bjørn finder en ny kæreste? Eller hvis Lars ikke er her mere, og Jeannette finder en ny mand? Det fik virkelig sat en masse tanker og snakke i gang, og efter et 2 timer langt møde var vi helt færdige.
Alle disse spørgsmål skulle advokaten efterfølgende bruge til, at lave et udkast på samejekontrakt og testamente. Samejekontrakten er for at have papir på alle de juridiske aftaler, vi fire har lavet imellem os. Der er fx indskrevet, at Jeannette og Lars i starten kan have det sidste ord, hvis vi bliver uenige om noget, da de på nuværende tidspunkt bidrager med den største kapital, det kan dog ændre sig med tiden. Der står også hvordan man tager beslutninger om vedligeholdelse af huset. Hvem der skal stå for vedligeholdelse af ting, som vi ikke allesammen har investeret i. Fx at det Bjørns projekt med vinmarken, derfor er det også ham der står for vedligeholdelsen af den, hvis vi skulle blive uenige om sådan noget.
I virkeligheden kommer den her kontrakt måske aldrig nogensinde til at blive brugt, advokaten sagde nemlig til os, at den bedste kontrakt er den kontrakt, man aldrig behøver at tage frem. Men den er for at sikre os allesammen, hvis der en dag skulle opstå uenigheder.

Endnu en arbejdsweekend

Og så blev det mandag igen. Ugerne og især weekenderne flyver afsted lige for tiden, hvilket jo egentligt er meget rart, for jo hurtigere tiden går, jo tættere kommer vi på en dag at kunne flytte ind i vores hus 😉

16117728_10154932349927302_298312129_nHele weekenden har vi kunne kigge op i den smukkeste blå himmel.

Denne weekend blev brugt på at arbejde ude på grunden – ligesom alle de andre weekender de sidste mange måneder. Heldigvis havde vi det smukkeste vintervejr, så tiltrods for frostvejr og sne har solens stråler holdt os varme derude.
Når vejret er, som det er lige nu, glemmer man helt alt rodet rundt omkring, haven der er fyldt med mudder og store huller fra de træer, vi har hevet op og hvor grimt det gamle hus ser ud. Der er, hvis vi selv skal sige det, virkelig smukt derude på vores perle.

16112050_10154932349987302_1032297773_nFast ritual hver weekend, er picnickurv og frokost i det fri.
Man mister lidt appetitten, når man spiser inde i huset. Især dem (Pernille & Bjørn) der havde æren af, at hive gulvtæpper af!

I denne weekend fik vi fjernet det gamle drivhus, der tidligere var gemt helt væk i træer. Det stod i vejen for det nye hus, så derfor måtte vi fjerne det, inden vi kan gå i gang med det nye byggeri. Vi havde egentligt håbet, at skelettet var i en så fin stand, at vi kunne bruge det til vores kommende orangeri. Desværre var selv jernskelettet alt for ødelagt, så det er nu røget til den store bunke med jern, som en jernhandler på et tidspunkt skal opkøbe. Det betyder endnu et byggeprojekt til Lars, for Jeannette er jo blevet lovet et orangeri – noget som vi andre selvfølgelig også gerne vil have! Men mon ikke han har det fint med det, Lars har det jo med gerne at ville have noget at give sig til 🙂

IMG_3057IMG_306616128703_10154932350027302_355451571_nOg wupti, så blev der pludseligt plads til Pernille og Bjørns længe.

I drivhuset var de en stor vinstok. Den var desværre helt død, så den blev smidt på bålet, sammen med alt det andet træ, som vi fældede i sidste weekend. Så både lørdag og søndag var der bål hele dagen. Søndag var det kun Bjørn, Jeannette og Lars der var ude og arbejde, da Pernille skulle læse til eksamen. Men de var næsten ikke til at stoppe, fordi de fik så godt gang i bålet, så de kørte først derude fra kl. 17.

16117729_10154932349967302_2081480371_n

16117252_10154932349872302_1976811752_n

Det er vidst også ved at være på tide, at I bliver præsenteret for vores nye husdyr – som i flere husdyr 😉 Byd velkommen til Gråmis og hans slæng – vores syv katte!
De fulgte allesammen med, da vi overtog huset, og faktisk var der elleve katte i starten. Desværre går naturen sin gang, når man sådan har “vild”-katte. Så i den første uge mistede vi tre killinger og en missemor. Tilgengæld har vi nu den hårde kerne tilbage, bestående af vores hankat Gråmis, som er utroligt kælen og meget glad for os, de to kattekillinger som vi kalder for den lille sorte og den lille stribede, killingerne er, ligesom Gråmis, efterhånden blevet meget glade for os, selvom det har krævet en del tilvending. Og så er der de fire hunkatte, de to spraglede mormissere, den brune mormis og den meget sky rødemis. Grunden til, at vi kun har givet Gråmis et navn er, at tre af de katte vi mistede havde vi givet navne, så det betyder åbenbart uheld for os 😉

16117656_10154932400547302_1712274998_n 16118102_10154932400962302_524539959_n

Kattene bor i dag nede ved marken, i det gamle grisehus. Indtil da har de boet på loftet af huset, men det går jo ikke når det skal rives ned. Heldigvis har de allesammen taget godt imod deres nye hus. Vi vil jo gerne beholde dem, da de holder mus og rotter væk! Så hvis nogen af jer på et tidspunkt skal have en kattekilling, så giv os et kald, med alle de missemødre får vi nok flere kattekillinger, end hvad vi selv kan holde! 🙂

/Pernille.

Imens vi venter

Vi venter stadig på, at få de sidste ting på plads, men det holder os ikke fra at bruge vores weekender på at arbejde ude på grunden. Og det er egentligt meget rart, for så føles ventetiden ikke helt så slem, i forhold til hvis ikke vi havde noget at lave derude.

Denne weekend havde vi lørdag to hjælpere på, Magnus (Pernilles ældste lillebror) og hans gode ven Kristoffer. Det var effektivt! Vi havde ikke været der i meget mere end en time, og så lå den gamle garage ned. Den var så gammel, at dele af murværket kunne sparkes ned, resten tog traktoren. Garagen er en af de bygninger, vi gerne må rive ned uden nedrivningstilladelsen, da den ikke er en del af beboelsen.

15970661_10154912017957302_837737610_nOgså var den garage væk! På mange måder en fed og symbolsk fornemmelse, da den røg.

15970744_10154912018022302_1617578465_n15978642_10154912017997302_1938739930_n
Da garagen var væltet og det meste af den fjernet gik vi i gang med at arbejde omme bagved – vi genbruger murstene, som vi knuser og bruger til at fylde alle de huller, vi efterhånden har lavet rundt omkring. De sidste måneder har vores fokus været forhaven og alléen, da der skulle gøres plads til de store maskiner, der forhåbentligt snart skal ned til huset.
Indtil nu har vi “kun” ryddet op omme bagved. Men i søndags fik vi fjernet en masse træer. Man begynder for alvor at fornemme, at her er der plads til et hus. Vores trelængede hus kommer til at vende ud mod marken, dvs. at det er her ud til at vi kommer til at have udsigt fra vores stuer, køkken-alrum og vores store terrasse. Der hvor det gamle drivhus står nu, kommer Bjørn og Pernilles bolig til at ligge. Lige nu ligger drivhuset faktisk lige midt i stuen. Bagerst, der hvor man kan ane en bygning med bindingsværk, er der hvor Jeannette og Lars’ bolig kommer til at ligge.

15934660_10154912018702302_1720664573_n15978961_10154912018232302_1478981410_nLige her, hvor alle bladene ligger på jorden og den lave betonmur står, skal vores store terrasse ligge.

Asterix var selvfølgelig med derude i søndags. Han er allerede meget glad for det derude, da der er en masse nye dufte og indtryk – og de syv katte, som desværre ikke er helt så begejstret for ham endnu. I søndags blev han for alvor en vaskeægte bondehund, da han var med oppe i traktoren. Han nød udsynet, hvorfra han kunne følge bedre med end nede fra jorden 😉

15941952_10154912018747302_1710786065_n
/Pernille.

Hvor skal vi bo indtil huset er færdigt?

15910058_10154898060282302_1236545451_n

Huset i Morud er solgt, det tog ikke mere end 21 dage, faktisk endda til en af Bjørns gamle gymnasiekammerater! Og lejligheden i Odense opsagt. Det betyder at Bjørn og Pernille skal være ude d. 15. februar, og Jeannette og Lars skal være ude d. 1. marts. Men det nye hus, det er jo ikke færdigt, der er faktisk slet ikke så meget som et støbt fundament endnu. Derfor skal vi alle fire bo i en midlertidig bolig frem til september/oktober, hvor vi forhåbentligt (syv-ni-tretten og bank-under-bordet) kan flytte ind i vores nye hjem. Indtil da skal vi bo i et hus i Tommerup, som minder meget om huset i Morud. Det bliver når alt kommer til alt, nok bare et sted hvor vi skal spise, sove og gå i bad, da vi om nogle måneder nok skal bruge al vores fritid på at bygge det der hus.
Det giver noget ro i maven, at vide at (især) Jeannette og Lars ikke er hjemløse lige om lidt, da Bjørn og Pernille jo bare kunne vente med, at sige deres lejlighed op. Hele meningen med, at vi allerede flytter sammen i en midlertidig bolig er, at vi kan spare en masse penge på ikke at have to huslejer. Penge vi kan bruge på huset, får, høns, indhegning, nedsivningsanlæg og hvad vi nu ellers finder på 🙂

Det bliver virkelig spændende, om halvanden måned går vores nye måde at bo på i gang! 😉

/Pernille.