img_2941
Når man sådan flytter sammen flere generation, er det en rigtig god idé, at have en advokat med inde over de praktiske ting. Derfor var vi i september til et møde med en advokat, med stor erfaring indenfor det at bo sammen på den måde, som vi skal.
Det var godt nok et hårdt møde, hvor vi blev stillet en masse hårde spørgsmål. Fordi Jeannette og Lars er de ældste, har det været meget logisk at tænke, hvad nu hvis/når de dør? Hvordan skal Pernille og Bjørn kunne blive boende i huset alene. Det havde vi allerede selv tænkt en masse løsninger på. Men hvad advokaten fik os til at tænke over, var spørgsmål som: Hvad hvis Pernille dør, og Bjørn, Lars og Jeannette (+ kommende børn) er tilbage. Hvad skal der så ske? Og hvad skal der ske, hvis Pernille ikke er her mere og Bjørn finder en ny kæreste? Eller hvis Lars ikke er her mere, og Jeannette finder en ny mand? Det fik virkelig sat en masse tanker og snakke i gang, og efter et 2 timer langt møde var vi helt færdige.
Alle disse spørgsmål skulle advokaten efterfølgende bruge til, at lave et udkast på samejekontrakt og testamente. Samejekontrakten er for at have papir på alle de juridiske aftaler, vi fire har lavet imellem os. Der er fx indskrevet, at Jeannette og Lars i starten kan have det sidste ord, hvis vi bliver uenige om noget, da de på nuværende tidspunkt bidrager med den største kapital, det kan dog ændre sig med tiden. Der står også hvordan man tager beslutninger om vedligeholdelse af huset. Hvem der skal stå for vedligeholdelse af ting, som vi ikke allesammen har investeret i. Fx at det Bjørns projekt med vinmarken, derfor er det også ham der står for vedligeholdelsen af den, hvis vi skulle blive uenige om sådan noget.
I virkeligheden kommer den her kontrakt måske aldrig nogensinde til at blive brugt, advokaten sagde nemlig til os, at den bedste kontrakt er den kontrakt, man aldrig behøver at tage frem. Men den er for at sikre os allesammen, hvis der en dag skulle opstå uenigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *