Måned: april 2017

Nedrivningsdag 2+3

Sådan et nedrivningsfirma arbejder godt nok hurtigt! Huset er væk, det var det onsdag eftermiddag. Nu ligger der kun gamle mursten og en fundament tilbage. De gamle mursten skal vi genbruge. Vi knuser dem og bruger dem til at stabilisere vores vej, så den er klar til endnu flere tunge maskiner det næste halve års tid. I dag (fredag) eller i morgen kommer nedriveren og flytte murstenene og river fundamentet op. Og så er vi ellers klar til på tirsdag, hvor der bliver lavet jordbundsundersøgelser. Dem skulle vi gerne få svar på i løbet af en uges tid, da der allerede findes geotekniske undersøgelser for området, som viser at jorden generel er god til at bygge på i området. Så det håber vi gør sig gældende på vores grund også 😉 Når vi har svar på jordbundsundersøgelserne er vi klar til at få afsat huset af en landinspektør, og så skal der støbes fundament. Senest 6. juni skal Trelleborg gerne i gang med byggeriet. Så vi vil helst ikke have nogle grimme overraskelser den næste måneds tid – tak! 🙂

Her er der lidt flere nedrivningsbilleder til de af jer, der synes det er ligeså sjovt at se på, som vi gør 😉

Nedrivningsdag 2:

Nedrivningsdag 3:

Pludseligt kan man se marken fra enden af vores grund. Det har man ikke tidligere kunne pga. det gamle hus.

Nu vil vi nyde en weekend, som for første gang i mere end et halvt år ikke behøver at stå på praktisk arbejde. Så må vi se, om vi kan holde os i ro 😉
God weekend til jer allesammen!
/Pernille

Nedrivningsfirmaet er gået i gang

Hurra! 😀 I går gik nedrivningsfirmaet i gang. Det er godt nok en vild følelse. Det sidste halve år, har vi brugt hver evig eneste weekend og fridag på, at knokle løs. Selv 1. juledag og 2. juledag brugte vi derude. Nu er arbejdet, for en stund, ude af vores hænder og overladt til professionelle folk. De næste 4-5 måneder er det arbejde der skal ske, ikke noget vi kan eller vil gøre selv. I denne uge står den på nedrivning af hus og fundament, der er ledninger til el der skal flyttes. Et nedsivningsanlæg der skal graves op, så vi kan se, om vi kan genbruge det. Vi er nemlig ikke på offentlig kloak, hvorfor vi har vores helt eget nedsivningsanlæg. Nedriveren sagde til mig i går, da jeg var ude forbi og kigge på vej til uni, at huset gerne skulle være helt væk inden ugen er omme. Når huset er væk, skal der laves jordbundsundersøgelser. Hvis de undersøgelser er med os, går vi meget snart i gang med selve byggeriet! 🙂

Jeg (Pernille) var ude og kigge på grunden ved 11-tiden i går formiddag. Her havde nedriveren fjernet nogle træer og gravet op i gårdspladsen, så han kunne finde el-kablet.

De sidste thujaer i skellet måtte lade livet, da det viste sig, at el-kablet var i skellet under dem. Vi havde nu i forvejen tænkt at fælde dem, da de skærmede af for lys i gårdspladsen, så det gør ikke så meget 🙂

Bjørn og Lars var i søndags gået i gang med at grave efter el-kablet. Det var dog tegnet en del forkert ind på tegningerne, så det måtte de til sidst opgive. Heldigvis rykkede nedrivningsfirmaet ind med store maskiner i går morges, og så gik det stærkt.

Og så går vi lige fra kl. 11 mandag formiddag til mandag aften kl. 20…
Tilføj: to kæmpe store containere i indkørslen og en kæmpe stor gravko (eller hvad sådan noget nu hedder).
Vi tog alle fire ud for at se, hvad der var sket i løbet af dagen. Shit hvor var det bare den fedeste følelse! En følelse af, at nu er vi nået endnu en milepæl. Jeannette mindede os om, at der i går, d. 24. april, var præcis 8 måneder til juleaften. Lars siger, at vi holder jul i huset. Dvs. om 8 måneder, der bor vi lige her 🙂 (syv-ni-tretten-bank-under-bordet og alt det der)

Udestuen er helt væk. Taget på stuehuset er også fortid og ligger nu delvist i gårdspladsen og i den ene af de to containere.

De næste billeder taler vidst for sig selv:

Udover at se, hvad der var røget i løbet af dagen, skulle vi også tilføje endnu et “værktøj” til vores samling: I påsken købte vi nemlig en grønthøster til traktoren, så vi kan slå græsset med den. Den skal selvfølgelig ikke bruges i selve have delen af vores grund, men bruges til de områder, hvor der vokser meget højt græs. Den hentede Bjørn og Lars på vejen. Mon ikke den allerede bliver indviet en af de næste par dage? 😉

Og så var der den smukkeste solnedgang. Åh hvor vi glæder os til næste forår og sommer, hvor vi for alvor kan nyde den fra vores køkken, stuer og terrasse 🙂

Det var nedrivningsdag nr. 1, det bliver spændende at se, hvordan det ser ud i aften – mon ikke vi skal derud og kigge igen 😉
/Pernille.

Før og efter billeder #1 + en update

Den anden aften sad jeg og kiggede billeder igennem fra det sidste halve år. Billeder fra før vi overhoved gik i gang ude på grunden. Altså billeder fra lige da vi havde overtaget. Pludseligt gik det op for mig, hvor meget vi rent faktisk har knoklet derude. Shit hvor har vi (man må gerne rose sig selv!) nået meget og været seje 😀
Der var billeder, hvor jeg ikke kunne placere motivet til at starte med, fordi det slet ikke var til at kende.

Vi ved, at vi i hvert fald har fået kørt 3,5 tons rod væk. Det er det, der er blevet kørt væk i de to containere vi fyldte i oktober/november. Derudover er vi efterhånden faste gæster på den lokale losseplads, hvor vi hver lørdag får kørt et læs eller ti afsted. Så sent som i lørdags nåede vi op på hele 9 læs. Det er egentligt ærgerligt, at vi ikke har en vægt på det. Og vægt på alt det jern vi har samlet sammen til jernhandleren. Eller alt det vi har brændt af. Vi er begyndt at sige, at vi går til cross fit hver weekend 😉

Derfor synes jeg, at det er lidt sjovt at lave det første før og efter billeder indlæg nu, hvor vi er nået første milepæl: nedrivning af huset!

Et meget godt billede af, hvordan der var fyldt op med rod derude. Det her er gamle primitive brændeskure, som igennem de sidste 30-40 år er blevet til en losseplads i baghaven. Der var fyldt fuldstændigt op derinde, med alt fra gamle vinduer, gamle gipsvægge, en gammel havetraktor, utallige arbejdshandsker, olieflasker osv. Ja i virkeligheden er det kun fantasien der sætter grænser her 🙂 Under den grønne presenning gemte der sig brænde og en gammel silo. Den silo var også fyldt op med alt muligt, der burde være kommet på lossepladsen.

Og hvad mon der så dukkede op?
Bagved al rodet og de primitive skure gemte der sig den fineste udsigt til vores 1 hektar store mark. Det tog et par weekender og nogle ekstra hænder i form af familie og venner der hjalp til. Men hold nu op en forskel!

Man skal næsten vide det for at kunne se det. Men inde bagved krattet her var der et gammelt drivhus. Der er selvfølgelig også den store forskel på, at der i september/oktober var blade på træerne. Men mange af de her blade kommer ikke frem igen, da vi har fældet rigtig meget for at få plads til huset.
Vi havde jo håbet på, at vi kunne have genbrugt skelettet af det gamle drivhus. Men ligesom så meget andet ude på grunden, var det desværre i så dårlig en stand, at det ikke kunne lade sig gøre.

Efter at have fældet træerne omkring, kunne vi fjerne drivhuset i det smukkeste vintervejr.

Og i dag er der plads til vores hus. Helt præcis Pernille og Bjørns soveværelse og stue. 🙂

Den gamle garage måtte lade livet. Magnus og Drewsen kom på besøg en lørdag. Og i løbet af et par timer var garagen fortid.
Den imponerende og meget tætte allé har desværre også måtte lade livet, i hvert fald delvist. Indkørslen og gårdspladsen kommer til at ligge tidligere på grunden. Men så snart byggeriet er færdigt, skal vi plante nye træer og genskabe vores allé.
Noget må lade livet, men tilgengæld kommer der smukke nye udsigter frem. Og nu kommer vores store birketræ nede i alléen for alvor til sin ret.
Den gamle have var nærmest en hule. Og egentligt var vi meget vilde med det. Men for at få plads til vores hus og ikke mindst lys ind i haven, har vi fældet en masse store træer omkring det nuværende huse.
Nu står der kun et meget afpillet hus med udstue tilbage.

Og nå ja, så er foråret kommet derud. Blomster, åkander, træer og frugtbuske springer ud. Og på mandag rykker nedrivningsfirmaet ud, for nu må vi rive det hele ned! Om uge er der helt bart her 😀

Rigtig god weekend 🙂
/Pernille.

Så er vi igang

Sikke en weekend! Fredag eftermiddag mødtes vi alle fire ude på grunden, hvor Jeannette havde brugt det meste af dagen på at flytte ting væk fra huset. Vi fik et overblik over, hvad der skulle ske i weekenden og i hvilken rækkefølge.
Lørdag rykkede Bjørns far og fire af hans venner ind sammen med os. Vi fik revet det ned indvendigt, som vi må gøre selv. Det var fx at rydde bryggerset, badeværelse, fjerne ikke bærende vægge osv. Udenfor blev et udhæng fjernet, møddingen der var fuld med aske, søm og skruer (!!!) blev tømt og kørt på genbrugspladsen, vi fik lavet bål (igen – selvfølgelig) og pillet de fleste vinduer ud.

Vi har taget nogle billeder, både i fredags fra før vi begyndte at rive ned og lørdag. Inden fredag var der kun fjernet køkken, som vi har solgt til nogen på Langeland og fjernet alle gulvtæpper.
De første billeder af fra fredag:

Kig ned igennem huset, igennem stuerne og ned til udstuen.

Kig igennem huset fra udstuen.

Det, der engang var et køkken.

En af de gamle stuer, som er en del af det originale hus fra 1827.

Et af de gamle værelser, her var der engang stal.

Og så kom venner og familie og hjalp:

Det gamle udhæng røg på et par minutter.

Bjørns far og Lars fik taget næsten alle vinduerne ud af huset. Nu kan man for alvor se, at det er et hus, der skal rives ned.

Køkkenet blev rippet for klinker, hylder, vinduer og sokkel.

Badeværelset blev ryddet fuldstændigt for alt indhold (på nær toilettet), og så blev væggen mellem badeværelse og bryggers revet ned.

Væggen mellem køkken og bryggers blev også revet ned.

Sidst men ikke mindst, så blev væggen mellem de to værelser også væltet.

Nu mangler vi bare at få pillet de sidste vinduer ud, fjernet tag og træ på udestuen og ryddet ud i det gamle værksted og stalden, og så er vi klar til, at nedrivningsmanden kan rykke ind 🙂

/Pernille