Den anden aften sad jeg og kiggede billeder igennem fra det sidste halve år. Billeder fra før vi overhoved gik i gang ude på grunden. Altså billeder fra lige da vi havde overtaget. Pludseligt gik det op for mig, hvor meget vi rent faktisk har knoklet derude. Shit hvor har vi (man må gerne rose sig selv!) nået meget og været seje 😀
Der var billeder, hvor jeg ikke kunne placere motivet til at starte med, fordi det slet ikke var til at kende.

Vi ved, at vi i hvert fald har fået kørt 3,5 tons rod væk. Det er det, der er blevet kørt væk i de to containere vi fyldte i oktober/november. Derudover er vi efterhånden faste gæster på den lokale losseplads, hvor vi hver lørdag får kørt et læs eller ti afsted. Så sent som i lørdags nåede vi op på hele 9 læs. Det er egentligt ærgerligt, at vi ikke har en vægt på det. Og vægt på alt det jern vi har samlet sammen til jernhandleren. Eller alt det vi har brændt af. Vi er begyndt at sige, at vi går til cross fit hver weekend 😉

Derfor synes jeg, at det er lidt sjovt at lave det første før og efter billeder indlæg nu, hvor vi er nået første milepæl: nedrivning af huset!

Et meget godt billede af, hvordan der var fyldt op med rod derude. Det her er gamle primitive brændeskure, som igennem de sidste 30-40 år er blevet til en losseplads i baghaven. Der var fyldt fuldstændigt op derinde, med alt fra gamle vinduer, gamle gipsvægge, en gammel havetraktor, utallige arbejdshandsker, olieflasker osv. Ja i virkeligheden er det kun fantasien der sætter grænser her 🙂 Under den grønne presenning gemte der sig brænde og en gammel silo. Den silo var også fyldt op med alt muligt, der burde være kommet på lossepladsen.

Og hvad mon der så dukkede op?
Bagved al rodet og de primitive skure gemte der sig den fineste udsigt til vores 1 hektar store mark. Det tog et par weekender og nogle ekstra hænder i form af familie og venner der hjalp til. Men hold nu op en forskel!

Man skal næsten vide det for at kunne se det. Men inde bagved krattet her var der et gammelt drivhus. Der er selvfølgelig også den store forskel på, at der i september/oktober var blade på træerne. Men mange af de her blade kommer ikke frem igen, da vi har fældet rigtig meget for at få plads til huset.
Vi havde jo håbet på, at vi kunne have genbrugt skelettet af det gamle drivhus. Men ligesom så meget andet ude på grunden, var det desværre i så dårlig en stand, at det ikke kunne lade sig gøre.

Efter at have fældet træerne omkring, kunne vi fjerne drivhuset i det smukkeste vintervejr.

Og i dag er der plads til vores hus. Helt præcis Pernille og Bjørns soveværelse og stue. 🙂

Den gamle garage måtte lade livet. Magnus og Drewsen kom på besøg en lørdag. Og i løbet af et par timer var garagen fortid.
Den imponerende og meget tætte allé har desværre også måtte lade livet, i hvert fald delvist. Indkørslen og gårdspladsen kommer til at ligge tidligere på grunden. Men så snart byggeriet er færdigt, skal vi plante nye træer og genskabe vores allé.
Noget må lade livet, men tilgengæld kommer der smukke nye udsigter frem. Og nu kommer vores store birketræ nede i alléen for alvor til sin ret.
Den gamle have var nærmest en hule. Og egentligt var vi meget vilde med det. Men for at få plads til vores hus og ikke mindst lys ind i haven, har vi fældet en masse store træer omkring det nuværende huse.
Nu står der kun et meget afpillet hus med udstue tilbage.

Og nå ja, så er foråret kommet derud. Blomster, åkander, træer og frugtbuske springer ud. Og på mandag rykker nedrivningsfirmaet ud, for nu må vi rive det hele ned! Om uge er der helt bart her 😀

Rigtig god weekend 🙂
/Pernille.

1 Comment on Før og efter billeder #1 + en update

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *