Når man sådan flytter sammen flere generation, er det en rigtig god idé, at have en advokat med inde over de praktiske ting. Derfor var vi i september til et møde med en advokat, med stor erfaring indenfor det at bo sammen på den måde, som vi skal.
Det var godt nok et hårdt møde, hvor vi blev stillet en masse hårde spørgsmål. Fordi Jeannette og Lars er de ældste, har det været meget logisk at tænke, hvad nu hvis/når de dør? Hvordan skal Pernille og Bjørn kunne blive boende i huset alene. Det havde vi allerede selv tænkt en masse løsninger på. Men hvad advokaten fik os til at tænke over, var spørgsmål som: Hvad hvis Pernille dør, og Bjørn, Lars og Jeannette (+ kommende børn) er tilbage. Hvad skal der så ske? Og hvad skal der ske, hvis Pernille ikke er her mere og Bjørn finder en ny kæreste? Eller hvis Lars ikke er her mere, og Jeannette finder en ny mand? Det fik virkelig sat en masse tanker og snakke i gang, og efter et 2 timer langt møde var vi helt færdige.
Alle disse spørgsmål skulle advokaten efterfølgende bruge til, at lave et udkast på samejekontrakt og testamente. Samejekontrakten er for at have papir på alle de juridiske aftaler, vi fire har lavet imellem os. Der er fx indskrevet, at Jeannette og Lars i starten kan have det sidste ord, hvis vi bliver uenige om noget, da de på nuværende tidspunkt bidrager med den største kapital, det kan dog ændre sig med tiden. Der står også hvordan man tager beslutninger om vedligeholdelse af huset. Hvem der skal stå for vedligeholdelse af ting, som vi ikke allesammen har investeret i. Fx at det Bjørns projekt med vinmarken, derfor er det også ham der står for vedligeholdelsen af den, hvis vi skulle blive uenige om sådan noget.
I virkeligheden kommer den her kontrakt måske aldrig nogensinde til at blive brugt, advokaten sagde nemlig til os, at den bedste kontrakt er den kontrakt, man aldrig behøver at tage frem. Men den er for at sikre os allesammen, hvis der en dag skulle opstå uenigheder.
Kategori: Uncategorized
Hvorfor bo sammen?
Panoramabillede fra den første del af vores grund, hvor I kan se vores sø og der, hvor der en dag skal gå får.
Da vi afslørede for familie, venner, studievenner, naboer og kollegaer at vi have besluttet os for, at vi skulle bo sammen, kom der rigtig mange spørgsmål. Selvom de fleste har givet udtryk for, at de synes det lyder vildt spændende, så er der også mange der har spurgt os om, hvorfor vi skal bo sammen på den måde – det kan vi selvfølgelig godt forstå!
Vi havde gået i et par år og snakket om muligheden for, at bo sammen flere generationer. I foråret besluttede vi os for, at nu skulle det være. Pernille mangler kun kandidaten, de tre andre er i gode stabile jobs, og så er Lars og Jeannette stadig unge. Faktisk var det Lars og Bjørn, der kom med ideen om at bo sammen. Jeannette har altid haft en drøm om at bo med sine voksne børn. Hvor jeg, Pernille, måske lige skulle overveje en ekstra gang, om jeg virkelig skulle bo sammen med mine forældre igen, nu var jeg jo nærmest kun lige flyttet hjemmefra for 5 år siden. Men ideen voksede langsomt på mig, da vi fik snakket alle de mange fordele igennem. Faktisk gik Bjørn og jeg efter vi havde været ude og se den allerførste grund hjem og lavede en “for og imod” liste. Vi havde nemlig også en anden drøm, nemlig en fin gammel villa i Skibhuskvarteret i Odense. Men efterhånden som vi fik lavet listen, kunne vi ikke kom på en eneste negativ ting ved at bo sammen med mine forældre, og så var valget pludseligt ikke så svært at tage.
Nogle af alle de fordele der er ved, at skulle bo flere generationer er.
– Vi kan overskue meget mere i hverdagen, da vi er fire voksne om, at få en hverdag til at hænge sammen.
– Et helt særligt familiebånd.
– Vi kan hjælpe hinanden, Lars og Jeannette kan hjælpe Bjørn og Pernille, når der en dag kommer børn, og omvendt kan vi hjælpe tilbage igen, den dag Lars og Jeannette er blevet gamle.
– Vi kunne købe en masse jord, og fører nogle af vores mange drømme ud i livet.
– En større økonomisk frihed, da vi er flere om regningerne, men også fordi der i hverdagen bliver mere overskud til at være selvforsynende.
– Mulighed for både at være fælles som en storfamilie, men også at trække sig tilbage og være sig selv.
– Og så er man aldrig alene hjemme. Når Lars er ude at rejse med jobbet, er Pernille og Bjørn lige inde på den anden side, og når Bjørn er til vinmøde, kan Pernille spise med Lars og Jeannette.
– Plads plads plads!
– En helt ny livsstil.
Rigtig god fredag og weekend til jer allesammen!
Vores skal, som alle de andre weekender, bruges på at fælde træer og buske, rive rødder op, køre traktor, lave kæmpe bål, snakke med vores syv katte og måske fjerne et tag på den gamle garage. Nej, vi keder os ikke 😉
/Pernille.
Hvad har vi købt?
Vi købte i august 2 hektar land på Vestfyn, hvor den ene hektar er en stor mark, der lige nu forpagtes ud. Resten af jorden består af en kæmpe have, med plads til alt fra fårefold, hønsehus, fodboldbane, kæmpe terrasse, huler, frugttræer, køkkenhave osv. Og så er vi så heldige, at der også hører ca. 60-70% af en stor sø med. Lige nu står der et gammelt hus fra 1827, der er i så dårlig stand, at det hele skal rives ned. Men vi gik også fra starten efter et sted, hvor vi kunne rive noget ned og bygge nyt op fra bunden af, og på den måde skabe de, for os, perfekte rammer til vores kommende hjem.
Her kan I se nogle billeder fra før vi d. 1. oktober overtog grunden. De er taget en flot sommerdag i august.
Udsigten over vores mark, bagved alle træerne gemmer resten af grunden sig. Det er lige bagved træerne, at vores kommende hus skal ligge, med udsigt fra stuerne og køkken-alrummet ud over marken.
Det nuværende hus er et gammelt bindingsværkshus fra 1827. Det er ikke blevet vedligeholdt i over 30 år, og står derfor tilbage i en rigtig dårlig stand, derfor rives det hele ned. Her kan I se kigget ned mod marken mellem den gamle garage og stald. Der hvor stalden ligger nu, skal Jeannette og Lars’ bolig ligge.
Noget af det vi faldt for da vi så salgsannoncen på nettet, var den flotte allé! På billedet her, har vi stadig ikke gjort noget ved den. Desværre vil de store lastbiler, der skal leverer materialer til huset, ikke kunne komme igennem alléen som den er her, derfor har vi måtte fjerne en masse Thujabuske, der ellers dannede en ret imponerende væg. Når vi er færdige med byggeriet, kan vi dog sætte vores eget præg på alléen og plante vores egne nye træer, der hvor vi har fældet. Udover at fjerne Thujabuske, har vi også fældet træer ned mod haven, hvilket betyder at vi i dag kan kigge ned mod og huset, det giver også en masse dejligt lys ind i en ellers meget mørk og huleagtig have.
Hernede gemmer vores store sø sig, som også var med til at gøre stedet meget interessant i vores jagt på det rigtige sted. Hvor mange har lige deres egen sø i haven? Lige nu bor der 7 ænder, der flyttede ind sidste weekend. Og så har vi hørt, at fiskehejren også kigger forbi. Søen er stor nok til, at vi kan have en lille robåd dernede, hvis vi skulle få behov for at sejle mere, end hvad vi allerede gør. Desværre er den nok ikke stor nok til, at vi skal sejle rundt i Yo-Yo.
Inde bagved alle træerne skal Pernille og Bjørns bolig ligge, faktisk kigger vi lige nu ind på deres stue. Det, der gemmer sig derinde lige nu er et gammelt drivhus. Vi håber, at kunne flytte det og genbruge skelettet, så vi kan bygge et orangeri ud af det. Nu må vi se hvilken stand det er i, når vi flytter det. Vi har efterhånden erfaret, at intet er til at forudse derude i forhold til tingenes stand.
Det er et stort sted, med masser af plads til at udfolde alle de drømme, vi går rundt med, både hver især og fælles. Lars drømmer om en stor garage, med plads til et værksted. Bjørn drømmer om et vinmark. Pernille drømmer om et havehus. Og Jeannette drømmer om et orangeri. Så vi skal nok finde noget, at bruge al vores plads til.
/Pernille.