… knoklet hårdt hver eneste weekend siden oktober. Lige så snart vi har fridage, bliver de brugt på at arbejde ude på grunden. Og ja, det er hårdt, men hårdt på den fede måde! Som Jeannette siger, så er det gratis fitness, da det meste er hårdt fysisk arbejde såsom at grave trærødder fri eller slæbe halve træer til bålet, og så sparer vi en masse penge ved at gøre så meget som muligt selv.

Her kan I se lidt billeder af, hvad der er sket siden overtagelsen i oktober. Det ser selvfølgelig også en del anderledes ud i forhold til billederne fra august, hvor der var sommer og masser af blade på træerne.

thumb_img_3831_1024

Vi har fået ryddet op og fjernet en masse beplantning. Tidligere skulle man vide, at der lå en lille anlagt sø i haven, ellers gemte den sig godt. Der gik faktisk flere gange hvor vi var derude, før Pernille og Jeannette så den. Det er blevet tydeligt, at vi måske faktisk får udsigt fra vores køkkenvinduer mod vores store natursø. Selvom især Pernille faldt for den hulestemning alle træerne gav på grunden, så er det altså også virkelig dejligt at se alt det lys, luft og udsyn det giver, når vi får fældet og tyndet ud, for det hele var altså virkelig bare groet til derude.

thumb_img_3858_1024

Vi har også fået fældet lidt træer nede ved søen, så man bedre kan se den. Her kommer vi helt sikkert til at tilbringe mange sommeraftner med bål og hygge.

thumb_img_3887_1024

Da vi overtog grunden, kunne man slet ikke forestille sig hvilken udsigt, vi ville få fra vores stuer og køkken. Det skyldes at der foran de her træer var et meget langt brænde- og “alt-muligt”skur, der blokerede for udsigten udover vores mark. Skuret gik fra det første træ i venstre side og helt hen til den røde vogn i højre side. Om sommeren vil udsigten selvfølgelig være noget andet, fordi der vil være blade på træerne. Vi beholder desuden de fleste af træerne her, da vi kigger mod vest og de derfor vil skærme for vestenvinden.

Vi har ikke vist så mange billeder af huset. Der er måske heller ikke den store grund til det, da det jo alligevel skal rives ned om lidt. Men her får I alligevel lidt.

thumb_img_3896_1024

Den nuværende gårdsplads. Det til højre er på nuværende tidspunkt en gammel stal og det til venstre er selve huset. Og ja, så er der Lars’ nyeste baby, den røde traktor, som vi har købt af sælger. En hver bonderøv med respekt for sig selv, skal have en traktor – og den er allerede ved at have tjent sig selv godt ind, med alt det den har “slæbt” og revet op! 😉 Den fine gamle vandpumpe skal bevares, men flyttes. Hos Pernilles oldemor og Jeannettes farmor på Langeland stod der en magen til i forhaven, så det er lidt sjovt at have en selv. Den skal bare shines lidt op med ny rød maling og så er den rigtig fin.

thumb_img_3839_1024

Huset har en udstue, som lige nu fungerer som vores frokoststue når det er for koldt og vådt til at spise udenfor.

thumb_img_3841_1024

Inden vi begyndte at fælde træer herude, gemte huset sig godt bagved de mange træer. I lørdags fik vi fældet et kæmpe stort grantræ (der hvor stammen stikker op midt i billedet), der stod midt i haven og pludseligt kan man se huset. Det nuværende hus ligger mere eller mindre samme sted på grunden, hvor vores hus kommer til at ligge. Midt på grunden. Der er regler for, hvor man må placerer huset og derfor må vi kun rykke huset 20 meter hver vej.

thumb_img_3865_1024

Her er der også blevet fældet en masse træer. Om et år vil vi nu stå og kigge på Bjørn og Pernilles del af huset, det er ret sjovt at tænke på. Den lille forhøjning gemmer på noget så spændende som et nedsivningsanlæg. Det er vores kloak, da vi ikke er tilsluttet offentlig kloaksystem. Det skal nok flyttes, da en del af huset går ind i det, og det må det ikke.

thumb_img_3874_1024

Husets bagside. Den del af huset der er længst tilbage på billeder, bliver der hvor Jeannette og Lars’ “fløj” kommer til at ligge. Og så er det her vi kommer til at have vores store terrasse.

/Pernille.

1 Comment on Siden vi overtog har vi…

  1. Hvor er det sjovt at følge med i forvandlingen! Jeg er glad for, at vi nåede ud og se grunden inden, I gik i gang 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *